Slankenyt

De fleste slår sig løs juleaften, da det jo kun er jul en gang om året. Derfor er det nok også de færreste der tæller kalorier juleaften, men det man kan ikke se bort fra at julemad er fed mad så lad os alligevel se på hvad en julemiddag giver af kalorier.

Vi tager udgangspunkt i en typisk dansk julemiddag, der består af and, flæskesteg, rødkål, kartofler, brun sovs og risalamande med kirsebærsovs til dessert samt en julebryg. Portionstørrelsen svinger selvfølgelig fra person til person, men vi tager udgangspunkt i en standard portion plus lidt ekstra, da de fleste vil spise lidt ekstra af den gode mad nu det er jul.

En sådan middag vil ende på ca. 1.300 kalorier og da et gennemsnitligt voksent menneske har brug for ca. 2.000 kalorier på et døgn vil julemiddagen tælle godt i regnskabet. Dertil kommer naturligvis slik, småkager mv som også hører julen til.

Vil du gerne forbrænde noget af dette kan det være en god ide at hoppe i løbeskoene i løbet af julen. Således vil du for hver kilometer forbrænde 70 kalorier. Du kan også tage dig en god lang gåtur. Ved en rask gåtur på en time vil du forbrænde 200 kalorier. Endelig kan du også tage en time på cyklen. Så vil du forbrænde ca. 750 kalorier.

Så hvis du vil kompensere lidt for den fede julemad, så er det en god ide at få lidt ekstra frisk luft.

Var ovenstående brugbart? Så del det med dine venner