Slankenyt

Når det er varmt om sommeren er der ikke noget bedre end at svale sig lidt med en dejlig lækker is. Desværre har isen det også med at sætte sig på sidebenene, så den ødelægger ethvert vægttab man har kæmpet for at opnå inden badesæsonen.

Det er da også et faktum at rigtig mange kommer til at tage lidt ekstra på i løbet af ferien, men det er faktisk muligt at undgå.

Tricket er at liste lidt motion ind i ferien. Hvor meget afhænger af hvilken type ferie man er på. Er man for eksempel på et krydstogt hvor der er stor sandsynlighed for at man får spist for meget og rørt sig for lidt, kan det være en god ide at bruge en time i skibets fitnesscenter med en halv times konditionstræning og en halv times styrketræning.

Vil man gerne nyde ferien med lidt lækkert i form af svalende is eller vin/øl så er det en god ide at kompensere med lidt ekstra motion, da det kan være svært at slippe af med kiloene når de først er kommet på og man er kommet hjem fra ferie. Det betyder ikke at man skal bruge hele sin ferie på motion. F.eks. kan man tage løbeskoene med og løbe sig en rask morgenløbetur inden det bliver for varmt. En anden mulighed er at tage en rask gåtur i strandkanten.  Al aktivitet er bedre end ingen. For eksempel så tag hotellets trapper i stedet for elevatoren eller gå lidt længere frem for at tage offentlig transport eller taxa.

En sjov og effektiv metode er at tage et sjippetovet med. Det fylder ikke ret meget i kufferten og du kan næsten altid finde et sted hvor du kan sjippe. Det er i denne forbindelse fint med et billigt sjippetov fra legetøjsbutikken eller supermarkedet. Nå du sjipper skal du regne med at du forbrænder 85 kalorier når du sjipper i 10 min. Du skal således sjippe i 20 min for at forbrænde et glas vin og i en god halv time for at forbrænde et stykke chokolade der typisk indeholder 300 kalorier.

Når du sjipper er det vigtigt at du:

  • Bruger en oprejst kropsholdning
  • Slapper af skulderen og lader underarmen gøre arbejdet
  • Lader armene være let bøjet
  • Sørger for at hænderne er i højde med hofterne
  • Bevæger håndleddet med små cirkler mens du holder det i neutral stilling
  • Undgår at sno tovet om håndleddet da skulderen så belastes for unødvendigt meget
  • Lander på tæerne/fodballen og ruller mod hælen
  • Lander let og lydløs. Desto højere du hopper desto tungere lander du
  • Bruger sko når du sjipper
  • Ikke lægger for hårdt ud. Start med måske kun 5-10 min i moderat tempo
  • Lytter til musik for at lette motivationen

 

Var ovenstående brugbart? Så del det med dine venner