Slankenyt

En ny undersøgelse viser at din partners støtte er vigtigste faktor for om din slankekur lykkes.

Uanset om du vælger stenalderkost, 5:2-kuren, lowcarb eller du vil dyrke mere motion er din partners støtte den vigtigste faktor for om vægten går i den rigtige retning. Dette er konklusionen i en ny undersøgelse blandt 1.300 personer, der har tabt mere end 15 kg.

De medvirkende i undersøgelsen blev spurgt om hvilken grund var afgørende for om deres slankekur lykkedes. Her har 4 ud af 10 svaret at det var støten fra deres partner, der var den afgørende faktor for at deres slankekur lykkedes.

Til gengæld mente færre at den vigtigste faktor for vægttabet var at de fulgte en bestem kur eller diæt, at de fik professionel hjælp fra en diætist, læge eller personlig træner, eller har deltaget på et slankehold.

Træningsfysiolog Henrik Duer, der står bag undersøgelsen, mener at partnerens opbakning er vigtig fordi det drejer sig om en hel livsstilsændring hvis man skal tabe sig. Har man ikke partnerens opbakning og er denne endda modspiller er slankekuren næsten dømt til at mislykkes.

Desværre er det ikke alle partnere som er med på at droppe slikskålen om aftenen eller den fede sovs. Hele 15% svarede at partneren var den største udfording i forbindelse med deres slankekur.

Professor i idræts- og coachingpsykologi på Københavns Universitet Reinhard Stelter forklarer at det er afgørende at man har opbakning i ens nærmiljø i form af familie, venner og bekendte, for at man bevare sine ambitioner og mål.

Var ovenstående brugbart? Så del det med dine venner