Slankenyt

Sibutramin påvirker hjernens signalstoffer så appetitten mindskes.

Sibutramin har tidligere været godkendt til vægttab og har været brugt i en lang række slankeprodukter. I 2010 blev det fjernet fra det europæiske marked på baggrund af en risikovurdering af EU's lægemiddelagentur. Bivirkningerne var simpelthen for alvorlige i forhold til fordelene af at tabe sig. På trods af at det i dag er forbudt i hele Europa optræder det stadigvæk i rigtigt mange slanke produkter der sælges på nettet. Ofte uden at det oplyses at slankeprodukterne indeholder sibutramin. Desuden sælges det også af butikker, som sælger produkter til bodybuildere.

Stoffet blev forbudt, da det vidste sig at det har nogle alvorlige bivirkninger i form af hjerteflimmer, hjertebanken, hedeture, forstoppelse, kvalme, søvnbesvær, hovedpine, svedtendens, smagsforstyrrelser og forhøjet blodtryk. Det kan også udløse alvorlige psykiske lidelser, som depression, angst og aggressiv adfærd.

Se vores oversigt over farlige slankeprodukter som indeholder sibutramin

Var ovenstående brugbart? Så del det med dine venner