Slankenyt

Denne kur er en videreudvikling af Atkins-kuren og bygger på "Low Carb High Fat". Det vil sige at man spiser få kulhydrater men får masser af fedt og proteiner. Det vil sige at du hovedsageligt spiser æg, ost, smør, fløde, olie, pesto, mayonnaise, kød, fisk og grøntsager mens du opgiver brød, kage, slik, pasta, ris og kartofler under slankekuren.

Mange siger at de taber sig i forbindelse med LCHF kuren. Fedt og protein mætter særdeles godt, hvilket betyder at man automatisk spiser mindre. En anden fordel er ens blodsukker bliver meget stabilt på grund af de manglende kulhydrater. Resultatet er at du ikke vil føle dig sukkerkold og at din lyst til søde sager forsvinder. Endelig vil du være mæt i længere tid.

LCHF-kuren er desværre en ret dyr kur da kød er dyrt i forhold til fødevarer der indeholder mange kulhydrater. Det kan også være at du er nød til at sige nej til mange ting du bliver tilbudt i sociale sammenhænge. LCHF-kuren har ikke nogle anbefalinger hvad angår grøntsager, hvilket betyder at du i princippet helt kan droppe grøntsager, men det betyder desværre at du vil komme til at mangle nogle vigtige næringsstoffer, vitaminer og mineraler.

LCHF-kuren er især god for dem der elsker kød, sauce og smør, og som gerne vil have et stabilt blodsukker niveau. Du skal dog være parat til at sige farvel til brød, pasta, ris, kartofler og alt hvad der hedder slik og kage, hvis du vælger denne kur.

Var ovenstående brugbart? Så del det med dine venner