Slankenyt

Denne kur kommer fra USA og er der kendt under navnet "The Warrior Diet". Tanken bag denne fastekur er at du kun spiser en gang om dagen og dette er inspireret af naturen og vores tidligere levevis hvor vi havde hovedmåltidet om aften når vi kom hjem fra jagt eller krig. Konceptet er at når vi sulter så bliver fedtet forbrændt og giftstoffer udskilt mens kroppen slapper af når den får mad og begynder genopbygningen. Denne fastekur må siges at være temmelig hård og mange kritikere påpeger at kroppen har svært ved at få dækket dens behov for næringsstoffer ved kun et dagligt måltid.

Det er dog ikke helt forbudt i dagens løb, men du skal underspise 20 timer i løbet af dagen mens du overspiser 4 timer om aften.

Der skelnes mellem dagmad og aftensmad. Dagmad kan være små kalorielette portioner af supper, frisk frugt, grøntsager, friskpresset juice, nødder, kogte æg, proteinshakes og yoghurt. Kaloriefrie drikke som vand, te og kaffe er selvfølgeligt tilladte. Til aften kan du spise alt det du har lyst til, men anbefalingen er at du starter med grøntsager og fortsætter med proteiner i form af kød og fedt. Er du stadigvæk sulten kan du afslutte med kartofler, pasta eller brød Det vil sige du slutter af med kulhydrater.

Hvis du vil læse mere om denne kur kan bogen "The Warrior Diet" af Ori Hofmekker anbefales. Den er dog desværre ikke oversat til dansk. Sitet warriordiet.com kan også anbefales.

Var ovenstående brugbart? Så del det med dine venner