Slankenyt

Hvis du kigger i supermarkederne eller kioskerne rundt om i landet vil du se at du i dag kan købe et hav af forskellige slankebarer, der lokker med at du kan tabe dig og samtidig spise både chokolade og karamel. Dette lyder jo dejligt, men i virkeligheden er dette noget af det værste du kan købe hvis du ønsker at tabe dig.

Hvis du nøjes med at kigge på forsiden af emballagen vil du se at der står ord som "Nupo", "Nutrilett" mv. Alt sammen mærker og navne som vi har lært at forbinde med slankeprodukter. Virkeligheden er dog at hvis du spiser disse produkter kan du hurtigt ende med at tage på i stedet for at tabe dig, da disse produkter indeholder lige så mange kalorier som pomfritter eller flødekage.

Producenterne forsvarer sig med at produkterne sælges som et meal replacement, hvilket vil sige at du skal spise slankebaren i stedet for et hovedmåltid. Producenterne har således beriget slankebarene med proteiner, mineraler og vitaminer, men der findes ingen vejledning om at man kun skal bruge dem som en erstatning for et hovedmåltid. Der er således stor sandsynlighed for at de fleste vil spise dem som et mellemmåltid. Endda med god samvitighed, da de tror at det er sundt og kalorielet måltid måltid hvilket lang fra er tilfældet. Det mest reelle er i virkeligheden at sælge dem sammen med chokolade og slik.

I virkeligheden er det måske bedst helt at undgå dem. For at få det samme kalorie indtag ved at spise gulerødder, som du får ved at spise 100 gram af en slankebar skal du spise et helt kilo gulerødder. Så hvis du har brug for et mellemmåltid er det bedre at spise grøntsager, frugt eller snuppe et stykke rugbrød.

Nedenfor kan du se en sammenligning af de mest almindelige slankebarer med udvalgte fødevarer (Alle tal er pr 100 gram):

 

Navn Kalorier Kilojoule (kj) Procent af dagligt behov mænd Procent af dagligt behov kvinder
Nupo mealbar 360  1512  15 %  20 %
Nutrilett mealbar 360  1512  15 %  20 %
Allévo mealbar 360  1512  15 %  20 %
Flødekage 350  1470  14,6 %  19,4 %
Gulerødder 36  151  1,5 %  2 %
Pomfritter 351  1474  14,6 %  19,5 %
Fyldt chokolade 460  1932  19,2 %  25,6 %

Var ovenstående brugbart? Så del det med dine venner