Slankenyt

Hvis du har prøvet den ene slankekur efter den anden uden at du opnået nogen resultater, eller har du trænet og trænet men mangler stadigvæk at tabe dig, eller har du talt kalorier i en evighed uden at tabe dig, så er det måske på tide at du begynder at lytte til de signaler kroppen sender dig. Dette er budskabet i en ny bog "Spis med mindfulness", skrevet af Lise Baltzer.

Lise Baltzer har selv været overvægtig og prøvet enhver tænkelig tankekur. Det eneste hun endte med at tabe, var hendes galdeblære, som ikke kunne klare en særlig fedtfattig slankekur. Hun har derfor alle forudsætninger for at sætte sig ind i hvordan det er at være overvægtig og at mislykkes med den ene slankekur efter den anden. Vendingen kom da hun begyndte at interessere sig for mindfulness, og hvordan hun skulle lytte til kroppens signaler.

Masser af undersøgelser viser at det er sjældent at slankekurer fører til varige vægttab for de mennesker som er på slankekur. Medicare’s Search for Effective Obesity Treatments. Diets Are Not The Answer, som er verdens største analyse af slankekure viser at hele 9 ud af 10 tager de tabte kilo på efter at kuren er slut. Mange tager endda mere på end de tabte under kuren.

Lise Baltzer mål med bogen er at få læseren til at beskæftige sig med sit sind i stedet for de ydre ting som at tælle kalorier, dyrke motion også videre. Budskabet er at hvis man lytter til sin krop vil denne fortælle hvorfor, hvordan og hvornår man skal spise og være til stede under måltidet.

Her følger nogle få tips fra bogen

1) Lær at mærke din mave

Man skal lære at skelne imellem om man er fysisk sulten eller man er sulten for "sjov". Det sidste dækker over at man keder sig, er trist, har noget at fejre eller at nogen tilbyder mad. Ifølge skal man kun spise af en grund: fysisk sult. Man bør således lære at skelne mellem sand fysisk sult og falsk sult.

Sand sult opbygges over længere tid og mærkes i maven og ikke i hjernen og opstår flere timer efter et måltid og forsvinder når man spiser. Falsk sult opstår i snarere i hjernen og kommer pludseligt og kan opstå når som helst og forsvinder ikke ved at spise, men afløses ofte af selvkritik. Hun foreslår derfor at man laver en lille meditationsøvelse når man er sulten hvor man spørger sig selv om man er virkelig er sulten eller bare ønsker at flytte fokus væk fra noget andet.

2) Mæthed eller fravær af sult.

Overlæge og professor Bente Klarlund har lavet en undersøgelse som viser at de færreste spiser fordi de er fysisk sulten, men snarere fordi de ikke har andet at lave, bliver tilbudt mad eller at beskæftige sig mens de f.eks. ser tv. Man bør derfor ikke kun tænke på hvorfor og hvornår man spiser, men også hvornår man skal stoppe med at spise.

Så i stedet for at lade tankerne fare under måltidet skal man koncentrere sig om at lytte til om man har behov for at spise mere. Man skal således ikke fortsætte med at spise til man er oppustet eller stopmæt, men stoppe når man ikke længere er sulten.

3) Overspisning og stress

Man spiser nemt for meget når man er stresset. Når man er stresset tyr man ofte til at spise lidt ekstra for at få mere energi, men ofte har det den stik modsatte effekt. Det fører ofte til sløvhed, træthed og dårlig samvittighed over at man har spist for meget, så man bliver i stedet endnu mere stresset.

Derfor bør man træne i at fokusere på en ting ad gangen, rette fokus imod sit åndedrag og holde små meditationspauser i løbet af dagen.

Læs meget mere i bogen Spis med mindfulness af Lise Baltzer, der er udgivet på Bogens forlag.

 

Var ovenstående brugbart? Så del det med dine venner